Enebærmørbrad med svampe- rodfrugtesauté

Breadcrumb

Enebærmørbrad med svampe- rodfrugtesauté

til 6-8 personer

Der anvendes:

  • 1 okse- eller kalvemørbrad ca. 1½ kg 
  • 2 tsk. knust enebær 
  • peberblanding 
  • salt 
  • 150 g sliced bacon
  • 2 dl friskpresset appelsinsaft 
  • 3 dl rødvin 
  • 5 dl kalvefond 
  • majsstivelse 
  • salt, peber, sukker

Svampe-rodfrugtesauté

  • 1 kg blandede rodfrugter f.eks. persillerødder, majroer, jord-skokker, skorzonerrødder, gulerødder, pastinak, selleri 
  • 30 g smør 
  • ½ kg forskellige rengjorte svampe 
  • ½ dl soltørrede tranebær 
  • 1 bdt. bredbladet persille
  • 2 pk. tortellini med skinke el. 2 pk. ravioli med valnødder og ost fra Pastella.

Fremgangsmåde:

  1. Gnid mørbraden med knust enebær, krydr med peberblanding, og lad den hvile 30 minutter. 
  2. Brun mørbraden grundigt på en pande ca. 5 minutter og krydr med salt. 
  3. Pak mørbraden ind i back bacon, og læg den i et ovnfast fad. 
  4. Kog panden af med appelsinsaft og rødvin, og lad det koge ind til det halve. 
  5. Hæld det over kødet, og sæt det i ovnen ved 175°C i 30-35 minutter. 
  6. Lad kødet hvile tildækket mindst 15 minutter, inden det skæres i tynde skiver. 
  7. Si skyen over i en gryde, tilsæt kalvefond, og kog ind til det halve. 
  8. Jævn saucen med majsstivelse rørt ud i koldt vand, og smag til med salt, peber og en anelse sukker. 
  9. Skræl rodfrugterne, og skær dem i mindre stykker. 
  10. Rist rodfrugterne ca. 10 minutter i smør ved middelvarme. 
  11. Skær de store svampe i mindre stykker. 
  12. Kom svampene og tranebærrene på panden med rodfrugter og rist i endnu 5 minutter. 
  13. Krydr med salt og peber. 
  14. Kog tortellini som anvist, hæld vandet fra og bland dem straks med rodfrugterne. 
  15. Drys med masser af hakket persille.

Tips:

Retten kan også laves med krondyrmørbrad. Beregn 1/2 mørbrad pr. person. Brun kødet hurtigt på panden, pak ind i bacon, kog panden af, og steg kødet færdigt i ovnen ca. 12 minutter.

Raviolien/tortelinien kan erstattes med andre former for pasta.