Shepherds Pie
Lånt fra DR - Spise med Price.
Ingredienser til 4 personer
- Kødsovs
- 800 g hakket lammekød
- 2 spsk. olivenolie
- 1 stort løg
- 2 gulerødder
- 2 stilke blegselleri
- 1 stor spsk koncentreret tomatpuré
- 2 spsk. mel
- ½ l okseboullion
- 1 spsk. engelsk sauce
- 1-2 laurbærblade
- salt og friskkværnet peber
- Kartoffelmos
- ca. 1 kg melede kartofler
- 100 g smør
- 1½ dl sødmælk
- Revet muskatnød
- salt og peber
- lidt ekstra smør til at pensle med
Fremgangsmåde
- Løg, gulerødder og blegselleri hakkes fint
- Varm olien op i en sautérpande og steg de hakkede grøntsager til de er bløde. Hvis man skulle få lyst til at tilføje et par fed hakket hvidløg, skal man ikke høre et ondt ord fra os. Men der er ikke tradition for det
- Tilsæt det hakkede lammekød og steg det med under omrøring til det har fået lidt farve
- Kom melet ved og lad det stege med i nogle minutter
- Tilsæt oksebouillon, engelsk sauce, laurbærblade og tomatpuré
- Bland alt godt og lad retten simre i ca. 30 minutter mens der røres af og til. Resultatet skal gerne være som en tyk kødsauce.
- Imens kødet simrer laves en god kartoffelmos
- De skrællede kartofler skæres i mindre stykker, som koges helt møre i vand uden salt
- Hæld vandet fra og mos kartoflerne sammen med smørret og mælken
- Smag til med salt og peber samt revet muskat
- Kom kødblandingen i et passende ildfast fad. Man kan også lave fire individuelle portioner
- Top op med kartoffelmosen og lav evt. et mønster på toppen med en gaffel
- Pensl med lidt smeltet smør og kom i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter til overfladen er gyldenbrun
- Server øjeblikkeligt